Se uropførelsen af den nordiske hymne i DR koncertsal.

Se uropførelsen af den nordiske hymne i DR koncertsal.

velkommen

Nordisk Hymne – en kendingsmelodi for Norden.

Det nordiske samarbejde er et af de ældste og mest omfattende regionale samarbejder i verden. Derfor er tanken at skabe en kendingsmelodi, som kan styrke samhørigheden mellem de nordiske lande. Den Nordiske Hymne er symbolet på fred og en hyldest til den nordiske model. Det er et historisk projekt og Hymnen bliver Uropført for første gang 1. Nov. 2016 i Danmarks Radios koncertsal til Nordisk ministerråds prisuddeling. Hymnen er tilgængelig på digitale platforme herunder iTunes og Spotify.

 

Hvorfor en nordisk hymne?

Nordisk Hymne er kendingsmelodien for det nordiske samarbejde, som alle nordboer kan synge og spille til fællesnordiske begivenheder som nordiske prisuddelinger, statsbesøg fra andre nordiske lande, festivaller, nordiske sportsbegivenheder med videre.

Hvem skal komponere hymnen?

Nordisk Hymne har siden 2013 haft fokus på en kontinuerlig dialog med et utal af komponister samt forfattere og har fundet interesse i to særegne kunstnere, der allerede på nuværende tidspunkt har bidraget til den nordiske kulturdimension. Disse to unikke kunstere er Sunleif Rasmussen (FO) og Kim Leine (NO).

 

Tekst og sprog

Et ofte stillet spørgsmål er, hvilket eller hvilke sprog hymnen skal skrives på? Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det har været en udfordring. I Norden taler vi blandt andet dansk, finsk, færøsk, grønlandsk, norsk, samisk og svensk samt en række minoritetssprog. Skal hymnen være på ét sprog, ? et vers per sprog, et hovedsprog med forskellige sprogversioner af omkvædet? - Der er flere valgmuligheder.

Hymnen bør synges på alle nordiske sprog, og teksten har et indhold, som alle i Norden kan genkende. Efter grundige overvejelser, er valget af tekstforfatter faldet på forfatter Kim Leine, som har skrevet hymnens tekst på dansk. Hymnen bliver også oversat til andre nordiske sprog og engelsk.

Sunleif Rasmussen

Vinder af Nordisk Råds musikpris (2002).

Den færøske komponist Sunleif Rasmussen blev født i Sandur, Færøerne, i 1964. Færøerne og den nordatlantiske natur spiller en stor rolle for hans musik, og det er blandt andet en af grundene til at vi har valgt ham som komponist.   

 

 

Kim Leine

Vinder af Nordisk Råds litteraturpris(2013)

Kim Leine er født i Norge og kom til Danmark som 17-årig. Efter en uddannelse som sygeplejerske arbejdede han i Grønland i 15 år.

Han har et stort kendskab til Norden, og anmelderne roser ham for hans billedskabende evner.

 

 

Reflektioner om det nordiske “Kim Leine og Sunleif Rasmussen”

Sunleif Rasmussen: Vi skal dyrke den fælles nordiske identitet

Hvordan lyder Norden musikalsk?

Rasmussen: Fællesnævneren for Norden musikalsk er en melankolsk klang. Kunstneriske udtryk bygger altid på et indtryk, som først og fremmest er bestemt af omgivelserne. I Norden sætter det sine præg på vores sind, at det er mørkt halvdelen af året. Der er nogle forhold i naturen, som man ikke kan løbe fra, som er afgørende for vores tænkning. Hvis du lytter til italiensk musik, er den omvendt meget mere spraglet. Den har en overvægt af lys.

Hvordan har du komponeret musikken til hymnen?

Rasmussen: Jeg har fået umådelig respekt for komponister som Carl Nielsen og andre, der ubesværet kunne gå fra at komponere store symfonier til at komponere små melodier. Det har været en svær opgave, for hver enkelt tone er mere betydningsfuld i en lille melodi. Selve melodien skulle afspejle stemningen i Kim Leines digt, som deler mørk og lys lige. Det har jeg forsøgt at ramme i melodien, der består af et a- og et b-stykke. Rent tonalt er a-stykket i mol, som vi mennesker begriber som en mere mørk tonalitet, mens b-stykket er i dur, som vi ser som en mere lys toneart. Det kunstgreb har jeg taget for at skabe en forbindelse til mørket oglyset i det nordiske univers.

Hvilke følelser vil du gerne vække med den musik, du har komponeret?

Rasmussen: Fællesskab og varme. Man skal have lyst til at synge den. De fleste hymner, som vi hører, er skabt på et tidspunkt, hvor nationalstaten blev dannet. De afspejler derfor patriotisme. Det har jeg forsøgt at komme udover, fordi denne hymne er skrevet i 2016 og ikke henvender sig til en nationalstat, men rækker ud over landegrænser i Norden. Jeg har forsøgt at skrive den som en kærlighedssang, man kan synge i fællesskab.

Hvad betyder Norden for dig?

Rasmussen: Norden er for mig en fælles identitet. Selvom der er nuancer mellem landene, fordi vi ligger så spredt, har vi meget til fælles. Ikke mindst fordi vi har en fælles historie - på godt og på ondt. Vi har nemt ved at tale med og forstå hinanden, fordi vi ligner hinanden. Det udspringer af, at vi geografisk befinder os på og er formet af et sted, hvor naturen opfører sig på en bestemt måde, og at store dele af området har fælles sproglig baggrund. Desværre er vi for dårlige til at dyrke vores nordiske fællesskab. Vi vender os alt for ofte mod EU eller Nordeuropa. Jeg begræder, at norden ikke finder sammen i et tættere fællesskab. Jeg håber derfor, at hymnen kan være med til at styrke vores følelse af nordisk identitet.

Kim Leine: Jeg ser på verden med nordiske værdier

Hvorfor sagde du ja til at skrive teksten til den nordiske hymne?

Leine: Det er spændende at gøre noget, som jeg føler mig fremmed overfor. Jeg løste opgaven ved at tænke, at jeg skulle skrive en kærlighedssang rettet mod et geografisk område. Et område, som betyder meget for mig. Jeg har stærke følelsesmæssige bånd til Norden. Jeg er født og opvokset i Norge, har dansk pas og danske børn, har tilbragt meget af min barndom i Sverige, hvor jeg har familie,men er tilbøjelig til at føle mig som grønlænder. Mine bøger udspiller sig også over det meste af Norden. På den måde var det naturligt for mig at være med i projektet.

Hvad betyder Norden for dig?

Leine: Norden er mit ståsted og mit perspektiv. Det betyder ikke, at jeg kun er interesseret i Norden. Tværtimod. Jeg er meget internationalt orienteret og læser mest litteratur fra andre steder end Norden, men jeg læser det fra min position i Norden. Det er derfra, jeg ser ud på verden. Det er jeg meget bevidst om. Og det er vigtigt, synes jeg, at vi nordboer, der jo færdes meget rundt om i verden, er bevidste om vores nordiske identitet, selv om vi er ansat i Bruxelles eller Nato eller i en virksomhed i Beijing. Jeg ser på verden med nordiske værdier som lighed og uhøjtidelighed. Alle taler sammen på tværs af sociale skel og positioner i samfundet. Vi tager ikke os selv for højtideligt. Vi er mere afslappede, knap så forsigtige og håndterer udfordringer i verden med vores humor.

Alle de nordiske lande har forskellige nationalsange. Hvorfor har vi brug for en fælles hymne om Norden?

Leine: Der er utallige eksempler på kunstnere, som har skrevet og komponeret sange til deres land for at udtrykke deres følelser for det. Mine følelser retter sig ikke kun mod Danmark, men mod et større område, nemlig Norden. Derfor var det naturligt og oplagt at give dem et udtryk i en hymne. Norden er samtidig en særlig størrelse, der udskiller sig fra resten af Europa. Vi hænger sammen sprogligt og kulturelt. Vi er underlagt dårligere vejr end de fleste andre egne af verden. Det, tror jeg, former vores mentalitet. Vi håndterer de mere mørke sider af tilværelsen med en form for humor. I Danmark med en ironisk humor, andre steder med en mere karsk humor.

Hvad vil du gerne sige med teksten?

Leine: Hymnen forsøger at koncentrere sig om det, vi har til fælles i Norden. Teksten fokuserer på dynamikken mellem lyset og mørket. Vi er underlagt en cyklus, hvor mørket hersker det meste af tiden, mens lyset til gengæld er stærkt og rensende, hvad enten det er nordlys eller solskin, når det endelig kommer. Hvis bare vi får en enkelt dag med godt vejr, skal vi nok tage alt det andet med. Indvandring, krig og andre problemer, som vi jo bliver mere og mere berørte af også hos os. Det er det, vi nordboer kan, og det er min pointe med teksten.

Den Nordiske Hymne bliver uropført d. 1 Nov. 2016 kl 20.00 i DR koncertsal og du kan streame showet live på DR web TV.

Præsident for Nordisk Råd Henrik Dam Kristensen byder velkommen til HKH Kronprins Frederik,
nordiske og baltiske statsministre, parlamentarikere, alle de nominerede og tidligere vindere af
Nordisk Råds priser. Han fortæller om den Nordiske Hymne og præsenterer aftens vært Caroline
Henderson.

 

Brahe Ensemble

Brahe Ensemble

Kammerkoret Camerata

Kammerkoret Camerata

Húsakórið

Húsakórið

Staka  

Staka

 

Aavaat

Aavaat

 

Hvordan det startede

Et kulturmøde om Nordisk Hymne

 

I 2013 inviterede projektgruppen 25 nøglepersoner til Island med det formål at starte debatter omkring hymnens relevans, dens funktion og ikke mindst skabelse og kvalitetssikring af projektet. Dette kulturmøde viste sig at bære frugt.

 

 

Tættere på hvad vi gør

Gennem symposiet blev den Nordisk Hymne født. I dette kreative forum kom mange tanker og idéer i spil. Først og fremmest blev hindringer for projektet diskuteret. Den største hindring lå i de sprogbarrierer landene imellem og en manglende viden omkring landenes kulturer. Disse barrierer blev straks ophævet ved dialog og snart vidste det sig, at de nordiske lande havde mere tilfælles end forventet.

 

 

Deltagerne i symposiet blev hurtigt enige om, at naboskabet i Norden indebærer et søskendeforhold, hvor interessen for at styrke fællesskabet absolut er tilstede. Der blev samtidigt understreget, at vi i Norden er forskellige på mange områder, men at disse forskelle bidrager til en særegenhed, som er frugtbart. Efterfølgende blev omdrejningspunktet for diskussionen en masse spørgsmål om “det nordiske”.

 

Jagten på de nordiske fællestræk

 

Men hvad er det egentligt vi har til fælles i Norden? Dette er et spørgsmål, som lå til grund for symposiet og projektets legitimitet - nogle konklusioner blev afdækket, herunder at vi skeler til vore nabolandes løsninger, når vi selv sidder med samfundsmæssige problemer. Derudover resulterede vi i en konklusion om de fællesskabsligheder, som vi kunne stå fast ved: 

Lighed, tillid, lav magtdistance, inklusion, fleksibilitet, respekt for naturen, protestantisk arbejdsetik, en fælles opfattelse af hvad der er æstetisk.

Derudover omfattede fællesskabet også denne søskendefølelse og det at “vi bruger hinandens dybe tallerkener”. Folket bag Nordisk Hymne vil gerne inkludere alle lande - hvad der kan bruges skal med, og alle skal inkluderes. Dette er et udtryk for en fælles fornemmelse for ordentlighed og retfærdighed, men som også indeholder en stor vilje og følelse af pligt. Vi deler en stor selvtillid, tro på eget potentiale, nysgerrighed og mod. Alt dette gør, at vi er villige til at løbe store risici og er gode til at tænke ud af boksen. Æstetisk går vi efter de ukomplicerede, lyse toner og det funktionelle design. Generelt har vi stort fokus på lys, hvilket vi fra naturens side også har tilfælles. Alle disse værdier, som fremgår i rapporten er en af inspirationskilderne i projektets jagt på nordisk identitet.

Rejsen til Island udmundede i en enighed om, at ideen om en fællesnordisk hymne for Norden absolut vil gavne nordisk identitet og det nordiske fællesskab.