Brainstorm

Lort på pille.  Ja, det lyder jo knapt så delikat, men det er ikke desto mindre dét, et forskerhold fra Københavns Universitet har givet en gruppe kvinder med anoreksi.  Forskerne er i gang med at undersøge, om det kan lade sig gøre at behandle anorektikere med tarmbakterier fra andre mennesker. Det lader nemlig til, at anorektikere mangler nogle bestemte tarmbakterier, og at det kan være en del af årsagen til deres lidelse.  I dagens afsnit af Brainstorm dykker værterne Nana og Anne Sophie ned i forskningsprojektet sammen med Kenneth Barfod, som er en af forskerne bag. Og de går på opdagelse i tarmens ‘økosystem’ for at få svar på, hvad der i det hele taget lader til at gå galt i tarmen på anorektikere. I episoden kan du også få svar på:  Hvordan den mulige nye behandling til anorektikere virker  Om det i det hele taget kunne lade sig gøre, at få kvinderne i forsøget til at sluge en pille med andre menneskers afføring i Hvordan mus reagerer, når man giver dem tarmbakterier fra anorektikere Hvordan fæcestransplantation måske kan hjælpe mennesker med mange andre psykiske lidelser end anoreksi Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende Kenneth Barfod, lektor i mikrobiologi, Institut for Fødevarevidenskab - KU Food, Københavns Universitet Mette Bentz, forsker og psykolog, Region Hovedstadens Psykiatri Redaktion  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov Studier Kenneth Barfod og kollegaers preprint-studie, hvor de har givet mus tarmbakterier fra anorektikere Det danske studie, der har kortlagt tarmbakterier fra 77 anorektikere ... og så lige to andre Brainstorm-afsnit om tarmen og hjernen: Mærk dig på maven – derinde sidder din ‘anden hjerne’ Kan tarmen gøre din hjerne syg?

36 mins

Kan du meditere dig til et sundere sind? Det er hovedspørgsmålet i dagens episode. Nana og Anne Sophie har nemlig besøg af den amerikanske forsker Richard Davidson i studiet, der gæster København i forbindelse med sin deltagelse i arrangementet Science and Cocktails. Richard Davidson har studeret meditation og meditationens kobling til mental trivsel i over 40 år ved hjælp af hjernescanninger og psykologiske metoder, og i dette afsnit skal du høre om resultaterne.  Vi dykker blandt andet ned i, hvordan meditation kan gøre dig bedre til at håndtere livskriser som stress, skilsmisse eller ensomhed. Vi ser også på, om meditation kan lindre psykiske lidelser og hjernesygdomme såsom angst, depression og Alzheimers.  Ja, meditation lover meget, men kan meditationen holde, hvad den lover?  Meditation er omgivet af en ekstrem hype, og der bliver tjent masser af penge på bøger, workshops og apps om meditationstræning. Derfor benytter vi også anledningen til at rydde op i myter og misforståelser om meditation og finder ud af, præcis hvad det kan. I episoden kan du også få svar på: Hvorfor tibetanske munkes hjerner er helt ekstraordinære Hvordan Richard Davidson mødte og blev nære venner med Dalai Lama Om meditation kan være farligt for nogle mennesker Hvordan du selv kan bruge meditation til at øge din trivsel, hvis du er nybegynder  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende Richard Davidson, professor i psykologi og psykiatri, leder af Center for Healthy Minds, University of Wisconsin-Madison Redaktion  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov Studier Studier der nævnes i podcasten: Studie, der viser, at ensomhed (manglende connection) er farligere end at ryge 15 cigaretter om dagen Studie, der viser en kobling mellem høj dødelighed og følelsen af ikke at have et formål i livet (manglende purpose) Mental trivsel kan øges af ‘the four pillars of well-being’ Studie om tibetanske munkes hjerneaktivitet Studie om smerteforsøg med rutinerede meditatorer og nybegyndere Andre studier: Systematisk gennemgang finder blandet evidens for meditations virkning mod smerter, træthed, dårlig søvn m.fl. ved sygdomme såsom kræft, Parkinsons og kroniske smerter Videnskabelig gennemgang af mindfulness-forskning, der rydder op i myter og overdrivelser Videnskabelig gennemgang, der finder moderat evidens for, at meditation hjælper på angst, depression og smerter  Meta-analyse, der viser, at mindfulness-baserede interventioner kan lindre depression Videnskabelig gennemgang, der viser, at meditation kan hjælpe på stress

43 mins

Kan du huske den stribede kjole, der skiftede farve, alt efter hvem der kiggede på den?  Vi diskuterede allesammen på livet løs, om kjolens striber mon var guldfarvede, eller om de egentlig var sorte. Men kjolen var faktisk ingen af delene. I virkeligheden er den nærmere orange! Vi blev allesammen snydt af en optisk illusion.  Så hvad er det, der kortslutter i hjernen, siden vi ser noget, der er helt forkert? Hvordan kan optiske illusioner snyde os til at tro, at en kjole har en anden farve, end den har - eller at noget for eksempel  bevæger sig, selvom det står bomstille? Det undersøger værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted i denne episode af Brainstorm, hvor vi er taget på illusionsmuseum!  Til at os værterne rundt i illusionernes verden får vi selskab af professor på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet - og illusionsentusiast - Randi Starrfelt, som forsker i, hvordan vi mennesker opfatter verden ud fra de visuelle input, vi får.  Lyt med og bliv klogere på: hvordan optiske illusioner et smuthul til at forstå, hvordan hjernen fungerer om vi overhovedet kan regne med noget af det, vi ser hvorfor det egentlig er meget godt, at vores hjerne ‘opdigter’ ting Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Randi Starrfelt, professor, Institut for Psykologi, Københavns Universitet Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov Links: Artikel om #kjolegate Studie om rotating snake-illusionen, som bliver nævnt i podcasten Studie om, hvordan hjernen udfylder huller for at skabe et sandsynligt billede  Studie om, hvad visuel perception fortæller os om hjernen og sindet

33 mins

Der er fuldt knald på stamcelleforskningen i disse år!  Lige nu er tre forskergrupper i Japan, USA og vores broderland Sverige i fuld gang med at udvikle stamcellebehandlinger, der skal hjælpe Parkinsons-patienter.  I dagens episode af Brainstorm dykker Nana og Anne Sophie derfor ned i, hvordan stamceller kan hjælpe på Parkinsons-patienters ryste-symptomer, og hvorfor behandlingen tager så pokkers lang tid at udvikle...  Forskere har nemlig været i gang med at lave forskellige typer af celleterapi i flere år, men vi har stadig til gode at kunne blive behandlet med stamceller på hospitalet.  Så, hvornår kommer behandlingen? Hvordan fungerer den? Og hvad er de største udfordringer på vejen mod stamceller? Det spørgsmål stiller værterne til Josefine Rågård Christiansen. Hun er nemlig en af de forskere, der har haft fingrene godt nede i de svenske forsøg.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Josefine Rågård Christiansen, ph.d.-studerende, Novo Nordisk Foundation Center for Stem Cell Medicine, Københavns Universitet Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov Links: Studie, der gik forud for klinisk forsøg med en ny stamcelle-baseret terapi til behandling af Parkinson’s sygdom i Sverige: ‘Preclinical quality, safety, and efficacy of a human embryonic stem cell-derived product for the treatment of Parkinson’s disease, STEM-PD’, Cell Stem Cell, 2023 Prækliniske studier, der har gået forud for, at myndigheder har godkendt menneskeforsøg med Parkinson’s patienter:  Amerikansk studie: ‘Preclinical efficacy and safety of a human embryonic stem cell-derived midbrain dopamine progenitor product’, MSK-DA01, Cell Stem Cell, 2021 Japansk studie: ‘Pre-clinical study of induced pluripotent stem cell-derived dopaminergic progenitor cells for Parkinson’s disease’, Nature Communications, 2020 Review-artikel om succeser og udfordringer med udvikling af stamcelleterapi: ‘Clinical translation of pluripotent stem cell-based therapies: successes and challenges’, Stem Cells & Regeneration, 2024. Musik: ‘Stem Cells - Science Revision Song’ af Hannah’s Science World på YouTube

28 mins

Glædelig 1. april! Dagen, hvor vi kan drive gæk med hinanden.  I dag må du fortælle røverhistorier om, at du skal flytte til udlandet, eller at du har vundet en million kroner, uden at nogen kommer efter dig. I flere århundreder har vi nemlig drillet hinanden med kække løgnehistorier, når kalenderen har vist 1. april.  Men hvorfor driller vi egentlig hinanden, når foråret kommer? Kan den menneskelige psykologi forklare, at vi holder fast i en tradition, hvor vi systematisk snyder hinanden på samme tid hvert år? Det kan du blive klogere på i denne episode af Brainstorm, hvor Anne Sophie og Nana går på jagt efter psykologien bag pranks og drillerier. I episoden kan du også finde ud af:  Hvordan aber driller hinanden Om aprilsnarren er ved at uddø Hvorfor aprilsnarren kan forberede os på de kriser, der er på vej Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Marc Hye-Knudsen, humorforsker og Lab manager på Cognition and Behavior Lab ved Aarhus BSS Caroline Nyvang, seniorforsker ved Dansk Folkemindesamling på det Kgl. Bibliotek Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov Links: Studiet om aber, der driller hinanden … og den nuttede video med abe-drillerier Marc Hye-Knudsens artikel om rituelle klovnerier  Caroline Nyvangs artikel om aprilsnaren i aviserne Brainstorm-episode om humor, og hvad der sker i hjernen, når vi griner

25 mins

De sociale medier TikTok, Facebook og Instagram flyder over med videoer, hvori det påstås, at simple fingerøvelser kan gøre din hjerne skarpere.  Måske er du selv stødt ind i øvelsen, hvor du skiftevis skal lave en pistol og et peace-tegn med højre og venstre hånd? Det er Brainstorm-værten Nana i hvert fald, og hun har sat sig for at komme til bunds i, om videoernes postulater har noget på sig. Kan ‘fingergymnastik’ virkelig styrke kognitionen? Både Nana og Anne Sophie er lidt skeptiske over for ideen, men ifølge to hjerneforskere - Kamilla Miskowiak og Albert Gjedde - er effekten af fingergymnastik på vores hjerner noget mere nuanceret end som så… Svaret på, om fingergymnastik kan gøre hjernen skarpere, tager os forbi kinesisk naturmedicin, forbi musikeres hjerner og forbi memoreringsteknikker, der involverer bøf bearnaise og bilnummerplader. Medvirkende Kamilla Miskowiak, professor, Institut for Psykologi, Københavns Universitet, leder af Neurocognition and Emotion in Affective Disorders (NEAD) Centre, Psykiatrisk Center København  Albert Gjedde, professor emeritus på Københavns Universitet og husforsker Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov Kilder Videoer, der påstår, at fingergymnastik styrker hjernen: Her og her. Studie om at fingerøvelser styrker ældres demenspatienters kognitive funktioner, Brain Behavior and Immunity Integrative, 2023 Studier om musikeres hjerner:  ‘What can studying musicians tell us about motor control of the hand?’, Journal of Anatomy, 2006 ‘Heritability of Childhood Music Engagement and Associations with Language and Executive Function: Insights from the Adolescent Brain Cognitive Development (ABCD) Study’, Behavior Genetics, 2023 ‘In vivo evidence of structural brain asymmetry in musicians’, Science, 1995 ‘Corpus callosum: musician and gender effects’, Neuroreport, 2003 ‘Increased cortical representation of the fingers of the left hand in string players’, Science, 1995

24 mins

Brainstorm holder tidlig påskeferie, men Anne Sophie og Nana vender stærkt tilbage i næste uge. Vi ses! 

Træning er sundt. Sådan er det. Det ved vi alle sammen godt. Men hvad er egentlig de gavnlige effekter af træning, når det kommer til hjernen? Det undersøger værterne Anne Sophie og Nana efter at have læst den nye bog ‘Gik Einstein til Fitness?’ det netop handler om forskning i hjernen og træning. Hør om alt fra Muhammed Ali til elcykler i denne episode, hvor Nana og Anne Sophie - for at bruge en sportsanalogi - har sat et stærkt forskerhold bestående af bogens forfatter Troels Wesenberg Kjær samt Carl-Johan Boraxbekk.   Lyt med, hvis du er nysgerrig efter, om der findes sportsgrene, der er særligt skadelige eller særligt gode for hjernen og for vores kognitive evner. Eller hvis du vil høre om boksere, hvis personligheder har ændret sig drastisk efter slag i hovedet… Medvirkende Carl-Johan Boraxbekk, klinisk professor i neurologi, Afdeling for Klinisk Medicin, Københavns Universitet Troels Wesenberg Kjær, tidl. hjerneforsker og professor på Københavns Universitet, foredragsholder og forfatter indenfor hjerneområdet Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov Kilder ‘Gik Einstein til Fitness?’ Politikens Forlag, 2024 Studie om NFL’s kobling til Parkinson’s, JAMA Network Open, 2023 Studie om neurologiske skadevirkninger af boksning og MMA, British Journal of Sports Medicine, 2024 Studie om store forandringer i hjernen blandt boksere og MMA-kæmpere, National Library of Medicine, 2022 Systematisk gennemgang af studier om trænings effekt på kognitionen, Nature Human Behaviour, 2023 Sundhedsstyrelsens undersøgelse af fysisk træning som behandling mod forskellige sygdomme, 2018 Studie om, at læsioner i hjernens hvide substans forudsiger, om træning øger hjernens plasticitet og hukommelse, Nature Translational Psychiatry, 2023 Følg Brainstorm på Instagram.

26 mins

Hvis du er som de fleste andre danskere, anerkender du de menneskeskabte klimaforandringer og har lyst til at nedbringe dit CO2-udslip.  Men hvis du er som mange andre danskere, spiser du også stadig meget kød, kører i bil, tager ofte på flyrejser og shopper på nettet. Find selv på flere eksempler.  Pointen er, at vores handlinger ikke stemmer overens med vores klimaholdninger.  Det kan podcast-værterne Anne Sophie og Nana i høj grad genkende. Derfor tager de i dette afsnit et kig på den menneskelige psyke og på de psykologiske barrierer, der blokerer vejen til en bæredygtig livsstil.  Lyt til episoden og hør de to klimapsykologer forklare, hvorfor vi ikke ændrer vores levevis, når vi nu gerne vil. Du får også tips til, hvordan vi allesammen kan rydde de psykologiske barrierer for et bæredygtigt liv ad vejen.  Medvirkende Simon Elsborg Nygaard, selvstændig konsulent, ph.d. i bæredygtighedspsykologi og bæredygtig trivsel, ekstern lektor, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet  Alfred Sköld, adjunkt, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov Kilder Studie, der viser, at et flertal af danskerne anerkender menneskeskabte klimaforandringer: ‘Polarization within consensus? An audience segmentation model of politically dependent climate attitudes in Denmark’, Journal of Environmental Psychology, 2023 Markedsanalyse fra Landbrug og Fødevarer: ‘Analyse af danskernes syn på klima og bæredygtighed’, 2023 Studie om danskernes kødforbrug: ‘Danskerne har nedsat kødforbruget - men vi halter efter de andre europæere’, Københavns Universitet, 2021 Rejsende i Københavns Lufthavn: ‘Stor vækst i Københavns Lufthavn: Tæt på 27 millioner rejsende’ CPH, 2024 Alfreds Skölds studie af klimaaktivisme: ‘Shared Hope: Emotions of Climate Activism’, Qualitative Studies  Videnskab.dk-artikel om shifting baseline syndrome: ‘Vi opdager ikke naturens nedgang, fordi vi har glemt, hvordan den engang så ud’, 2021 Følg Brainstorm på Instagram.

28 mins

Du kender måske udtrykket, at du ikke kommer sovende til noget? Men faktisk er der noget, der tyder på, at du godt kan sove dig til bedre ideer.   Thomas Edison, manden bag den moderne lyspære, og den spanske maler, Salvador Dalí påstod nemlig begge at bruge en særlig søvnteknik til at kickstarte deres kreativitet. De to Brainstorm-værter, Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen, dykker ned i et studie, der tester, om teknikken virkelig virker - og de undersøger, hvordan det så kan være, at den kan skabe et kreativt ‘sweetspot’.  Lyt med, hvis du vil vide: Hvilket søvnstadie der booster din kreativitet Hvad en søvnforskers bedste råd er til dig, der gerne vil sove dig til øget kreativitet. Hvordan det gik for Anne Sophie, da hun forsøgte sig med den berømte søvnteknik der hjemme. Medvirkende: Louise Piilgaard Petersen, postdoc, Novo Nordisk Foundation Center for stamcellemedicin, Københavns Universitet Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov Kilder: Videnskab.dk-artikel fra 2021, som denne podcast-episode er baseret på: ‘Berømt søvnteknik brugt af Edison og Dalí kan berige din kreativitet’ Søvnstudie om Edison og Dalís søvnteknik: ‘Sleep onset is a creative sweet spot’, Science Advances, 2021, DOI: 10.1126/sciadv.abj5866  Følg Brainstorm på Instagram.

28 mins

Hvad har kolde tæer med hjernesundhed at gøre? Er nogle motionsformer bedre for psyken end andre? Og er det faktisk sundt for dit mentale helbred at tage på festival? Det kan du få svar på i denne uges episode af Brainstorm - Videnskab.dk’s hjernepodcast - hvor vært Nana Elving Hansen er gået en tur i arkiverne og har fundet fire tips til en sundere hjerne. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende: Albert Gjedde, professor emeritus ved Københavns Universitet, gæsteforelæser på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitetshospital og Brainstorm-redaktionens helt egen husforsker. Birgitte Rahbek Kournum, lektor ved Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet Aksel Tjora, professor på Institutt for Sosiologi og Statsvitenskap, Norges Teknisk-naturvitenskapelige Universitet (NTNU)  Links: Artikel om hvilke typer motion, der er bedst for vores mentale sundhed  Brainstorm-episoder  ‘Festivaler er gode for din mentale sundhed – sådan maksimerer du effekten‘ ‘Hvor meget ved ChatGPT om hjernen?’ ‘Søvn-special fra Folkemødet: Sådan sover din hjerne godt om natten’ ‘Hjernespecial: Sov sødt kære lytter og visselul… sådan kan musik få dig til at sove’  Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus  Følg Brainstorm på Instagram.

16 mins