Episoder

Alle
Den beskedne tørvemos giver højmoserne klimasuperkræfter poster

I denne episode af Plantejagten tager vi til Lille Vildmose i Himmerland. Vi er på jagt efter en ganske særlig plante, der danner hele grundlaget for dette landskab: rød tørvemos (Sphagnum medium). I den våde tørv er der surt og iltfattigt. Derfor nedbrydes organisk materiale meget langsomt, hvad end det er mosplanter eller det velbevarede moselig Tollundmanden, der blev hængt og begravet i en højmose ved Bjældskovdal nær Silkeborg for omkring 2.400 år siden.  Al det organiske materiale udgør et enormt lager af kulstof, der via fotosyntesen er indfanget fra atmosfærens CO2. Alene i Tofte Mose, der er den største og bedst bevarede del af Lille Vildmose, er der oplagret mere kulstof end i alle Danmarks træer tilsammen. Medvirkende: Guy Schrugers, lektor på Københavns Universitet og leder af det nystartede 'Global Wetland Center' Mette Risager, ph.d. med speciale i tørvemosser og selvstændig konsulent indenfor beskyttelse og genopretning af tørvemoser Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af Kongeegen og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Redigering: Kristian Højgaard Nielsen Redaktør: Malene Plank Sommer Musik: Frithjof Toksvig

20 mins
Derfor kan du blive allergisk over for hasselbuskens harmløse pollen poster

Der er cirka én femtedel sandsynlighed for, at du lider af pollenallergi. Hvert eneste år vender sæsonen tilbage: Øjnene bliver røde og klør, man nyser ustandseligt, og næsen løber. For mange ender det i en feberagtig tilstand, der går gevaldigt ud over livskvaliteten. Men hvorfor reagerer vi mennesker så kraftigt på planters uskyldige forsøg på at formere sig? I denne episode af Plantejagten går jagten ind på hassel (Corylus avellana) og svaret på, hvad det er, der hvert år sender så mange danskere til tælling.  Medvirkende: Sidsel Damsbo Andersen, biolog, leder af pollentælling Astma-Allergi Danmark  Allan Linneberg, professor Frb. og Bispebjerg hospital Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af Kongeegen og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Redigering: Kristian Højgaard Nielsen Redaktør: Malene Plank Sommer Musik: Frithjof Toksvig

21 mins
Vintergækken er en medicinsk superhelt – og den er bestemt ikke alene poster

Det første afsnit af Plantejagten i 2024 handler om vintergækken. Forårsbebuderen er et eksempel på en plante, som kan levere en vigtig ingrediens til medicin. Hvor vi i dag forbinder medicin med en tur på apoteket efter tabletter i en blisterpakke, var medicin for ikke så mange generationer siden eksempelvis et pulver eller en te af en medicinsk plante, hvis virkning blev overleveret mundtligt fra én generation til den næste. Der er stadig flere steder i verden, hvor planter udgør en direkte kilde til medicin, og gik du på apoteket i Danmark for bare 100 år siden, ville du også finde planter i baglokalet. Men du skal bestemt ikke tro, at vi med nutidens blisterpakker har forladt naturen. Planternes indholdsstoffer spiller stadig en meget stor rolle i udvikling af din medicin. Medvirkende: Dan Stærk, professor, Københavns Universitet, Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af Kongeegen og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Redigering: Kristian Højgaard Nielsen Redaktør: Malene Plank Sommer Musik: Frithjof Toksvig

21 mins
Derfor træffer du ufornuftige økonomiske valg poster

Det er rart at have penge på kontoen, når man skal bruge dem. Ud fra den betragtning burde alle økonomiske beslutninger, vi træffer, have til formål at skabe det størst mulige plus på kontoen i modsætning til det størst mulige minus. Men hvorfor oplever de fleste af os, at det kan være uhyre svært at handle hundrede procent rationelt, når vi skal træffe økonomiske valg? Hvorfor optager nogle mennesker kviklån til en høj rente? Hvorfor bruger nogle mennesker flere penge, end de har? Og hvorfor udløser pengetab større følelser end pengegevinster? Alt det får du svar på i denne episode, hvor Steffen Andersen udfolder, hvordan forskning i adfærdsøkonomi forsøger at forklare økonomiske valg, som i økonomisk forstand er irrationelle.  Velkommen indenfor i Videnskab.dk’s økonomiskole - en serie lavet i samarbejde med podcasten Rig på viden.  Medvirkende: Steffen Andersen, professor på Institut for Finansiering på CBS og leder af Forskningsenheden i Nationalbanken Vært: André Thormann Redaktør: Jais Baggestrøm Koch Klip og musik: Jais Baggestrøm Koch Link til podcasten Rig på viden, der ​​dækker forskning i finans, investering og økonomi. Link til Videnskab.dk’s økonomiartikler.

20 mins
Aktier: Hvad styrer, hvad de er værd? poster

Du har hørt om dem, du ejer måske nogle af dem, og du ved, at deres kurs kan stige og falde i værdi. Men hvad er det helt konkret, der afgør prisen på en aktie? Det får du svar på i andet afsnit i Videnskab.dk’s økonomiskole - en serie lavet i samarbejde med podcasten Rig på viden.  Thomas Plenborg forsker blandt andet i værdiansættelse af virksomheder, og i denne episode klæder han dig på til at forstå, hvorfor nogle firmaer er mere værd end andre, og hvorfor værdien afspejles i aktiekursen.  Du får også råd til, hvordan du selv bærer dig ad med at vurdere, om en aktie er dyr eller billig.  Velkommen indenfor i Videnskab.dk’s økonomiskole.  Medvirkende: Thomas Plenborg, professor ved institut for Regnskab på CBS Vært: Benjamin Zumofen  Redaktør: Jais Baggestrøm Koch Klip og musik: Jais Baggestrøm Koch Link til podcasten Rig på viden, der ​​dækker forskning i finans, investering og økonomi. Link til Videnskab.dk’s økonomiartikler.

18 mins
Krig, pirater og ægteskaber på tværs: Da Lolland-Falster var porten til Europa poster

Arkæolog Anna-Elisabeth Jensen har i snart 25 år forsket i, hvordan livet udspillede sig i Sydsjælland i vikingetiden og i den tidlige middelalder.  Det område, vi i dag kender som Lolland-Falster, rummer voldsomme historier om krige mellem danerne og det slaviske folk, der boede på den anden side af Østersøen, men også historier om fredelig sameksistens og samhandel på tværs af kulturer.  Anna-Elisabeth Jensen har vundet Kulturministeriets forskningspris, Julius Bomholt-prisen, for sin forskning i Lolland-Falster, som er samlet i bogen ‘Dania Slavica’. I denne Julius Bomholt-prisen-special fortæller hun alt om, hvordan Lolland-Falster var en kulturel smeltedigel og et knudepunkt mellem Norden og Europa. Episoden er sponseret af og lavet i samarbejde med Kulturministeriet. Medvirkende:  Anna-Elisabeth Jensen, arkæolog, souschef og forskningschef ved Museum Lolland-Falster.  Vært, research og tilrettelæggelse: Anders Høeg Lammers Redaktør: Jais Baggestrøm Koch Redigering og musik: Jais Baggestrøm Koch

25 mins
Professorens bedste råd: Sådan får du styr på din privatøkonomi poster

Gæld, opsparing, forbrug og investering - hvordan finder man en god balance i sin økonomi, så man aldrig løber tør for penge?   Det får du svar på i første afsnit af Videnskab.dk’s økonomiskole, der er en miniserie, som sætter fokus på økonomisk videnskab. Serien er lavet i samarbejde med podcasten Rig på Viden. Første gæst er økonomiprofessor Michael Møller.  Michael Møller har i mange år beskæftiget sig med privatøkonomi, og i denne episode deler han sine bedste råd til, hvordan du skaber en sund økonomi, der øger chancen for, at du får råd til det, du gerne vil. Velkommen indenfor i Videnskab.dk’s økonomiskole.  Medvirkende: Michael Møller, professor ved Institut for Finansiering på CBS Vært: Henrik Foged Rasmussen Redaktør: Jais Baggestrøm Koch Klip og musik: Jais Baggestrøm Koch Link til podcasten Rig på viden, der ​​dækker forskning i finans, investering og økonomi. Link til Videnskab.dk’s økonomi-artikler.

19 mins
Misteltenen: Sådan opstod traditionen med kys poster

Og derfor pynter vi danskere op med stedsegrønne planter, når det bliver jul.  Velkommen til en Plantejagten-jule-special, hvor Emma og NC jager misteltenen i Landbohøjskolens Have på Frederiksberg i København. Det gør de sammen med Kim Greiner, som kender haven som sin egen bukselomme, og sammen med historiker Caroline Nyvang undersøger Emma og NC, hvordan kysse-traditionen under misteltenen opstod.  Få også den kulturhistoriske forklaring på planters centrale plads i danskernes julepynt, og hør hvad det betyder, at misteltenen er en halv-snylter. Velkommen på jule-plantejagt.   Medvirkende:  Caroline Nyvang, seniorforsker ved Dansk Folkemindesamling på Det Kongelige Bibliotek Kim Greiner, tidligere havemester i Landbohøjskolens Have Følg Plantejagten på Instagram. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Redigering: Jais Baggestrøm Koch Redaktør: Jais Baggestrøm Koch Musik: Frithjof Toksvig

18 mins
Danmarks ældste træ er tæt på 2.000 år gammelt - hvordan kan træer blive kæmpestore og megagamle? poster

Få svaret i sæsonens sidste udgave af Plantejagten, hvor Emma og Niels Christian besøger Kongeegen i Jægerspris Nordskov. Det gør de sammen med skovhistoriker Helle Serup. Kongeegen er Danmarks ældste træ, og i sin storhedstid målte det 14 meter i omkreds. I dag viser træet sin høje alder, da det har mistet meget af sin størrelse, men det lever, og det producerer stadig blade. Lektor Helle Jakobe Martens fortæller, hvordan træer bærer sig ad med at blive så store, og hvordan træers rødder evner at sende næring helt op til toppen af træet. Hvis du vil se Kongeegen med egne øjne, finder du kort-koordinaterne her. Medvirkende: Helle Serup, skovhistoriker og museumsinspektør ved Det Grønne Museum Helle Jakobe Martens, lektor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet Note: I episoden bliver det nævnt, at Kongeegen også er Nordens ældste træ. Der findes træer i Sverige, som måske er endnu ældre, men de tilhører en kategori af gamle træer, som har været i stand til at klone sig selv. Kongeegen er Nordens ældste egetræ og er det ældste af Nordens træer i kategorien af træer, der ikke har klonet sig selv. Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af Kongeegen og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Redigering: Jais Baggestrøm Koch Redaktør: Jais Baggestrøm Koch Musik: Frithjof Toksvig

21 mins
Enebær er i virkeligheden en kogle, og en banan er et bær poster

Men hvordan kan det være?  Det undersøger Plantejagten i denne episode, hvor Emma og Niels Christian tager til Anholt for at finde enebær.  Enebær gror vildt på Anholt og er hovedingrediensen i gin, som gin-mager Jakob Kjærgaard laver på øen midt i Kattegat.  Jakob Kjærgaard viser Emma og NC rundt på Anholt, og gør dem klogere på, hvordan man laver gin, og Ida Hartvig forklarer, hvorfor enebær, bananer og tomater slet ikke er det, vi tror, de er, og hvordan alle planter i virkeligheden stammer fra alger, der er vandret op på land. Velkommen på plantejagt! Medvirkende:  Ida Hartvig, adjunkt ved Center for Evolutionær Hologenomik på Københavns Universitet Jakob Kjærgaard, gin-mager og beboer på Anholt Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af enebær og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Redigering: Jais Baggestrøm Koch Redaktør: Jais Baggestrøm Koch Musik: Frithjof Toksvig

25 mins
Planter er fantastiske kemi-fabrikker: De har produceret alt fra kræft-medicin til farven i dine cowboybukser poster

I dette afsnit af Plantejagten tager Emma og Niels Christian til Vejle Ådal, hvor de jager tagrør, som er en plante med en helt særlig kemi. Selvom tagrørs egne blomster er lilla, indeholder den et stof, som er effektivt til at farve tøj grønt - hvilket er sværere, end man skulle tro, da de fleste planters grønne farvestoffer kun kortvarigt binder sig til tøj.  Forskere har endnu ikke regnet ud, hvordan tagrør er i stand til at producere det potente farvestof. Men hvorfor har planter udviklet kemi, som kommer os mennesker til gavn? Og hvordan er planter i stand til at producere kemi, som overgår de stoffer, mennesker kan producere i højteknologiske laboratorier? Få svarene i denne episode af Plantejagten.  Plantejagten er lavet af Københavns Universitet i samarbejde med Videnskab.dk - støttet af Novo Nordisk Fonden.  Medvirkende:  Nanna Bjarnholt, lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet Louise Schelde Frederiksen, middelalderarkæolog og autodidakt plantefarver Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af tagrør og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Redigering: Jais Baggestrøm Koch Redaktør: Jais Baggestrøm Koch Musik: Frithjof Toksvig

21 mins
Mød solduggen - en dræbermaskine poster

Insekter, der sætter sig på solduggens tillokkende blade, lider en grum skæbne, hvor de bliver fastholdt og opløst af dødbringende slim. Men hvordan kan en kødædende plante registere, hvornår et byttedyr sætter sig på dens blade? Det undersøger Emma og Niels Christian i denne episode, hvor de er taget til Fanø for at jage soldug. Naturvejleder Marco Brodde viser Emma og NC rundt på øen i Vadehavet, og Anja Thoe Fuglsang forklarer, hvordan planter sanser og reagerer på miljøet, der omgiver dem. Velkommen på plantejagt efter soldug.   Plantejagten er lavet af Københavns Universitet i samarbejde med Videnskab.dk - støttet af Novo Nordisk Fonden.  Medvirkende:  Anja Thoe Fuglsang, professor ved Institut for Plante og Miljøvidenskab på Københavns Universitet Marco Brodde, naturvejleder i Fanø kommune Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af soldug og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Redigering: Jais Baggestrøm Koch Redaktør: Jais Baggestrøm Koch Musik: Frithjof Toksvig

20 mins

Bedømmelser

profilbillede
Din bedømmelse:

Anmeldelser

Tilføj en anmeldelse

Vær den første til at anmelde denne titel